Velkommen til Velling Koller
           En dejlig perle i Søhøjlandet


Velling Koller byder velkommen
Campingplads
Vandrehjem
Hytter
Lejrskole TILBUD
Priser på overnatning
RESTAURANT/KØKKEN
NYHEDER
Aktiviteter
Oplevelser
Midt i fantastisk natur
Velling Kollers historie
Kontakt
Find vej
ONLINE BOOKING

Velling Kollers hyggelig vandrehjem - vi har også plads til dig

Velkommen til vores lille hyggelige vandrehjem i skovbrynet på Velling Koller.

På vores vandrehjem har vi i alt elleve skønne værelser, med plads fra én til fire personer.

Alle værelser er med eget bad og toilet samt gratis Wi-Fi.

Vandrehjemmet minder mest om alt om et lille pensionat, hvor den hjemlige og hyggelige atmosfære er i centrum. 

Lav din egen mad i vores velindrettede køkken
Du kan selv lave mad i vandrehjemmets velindrettede køkken, hvor du både har køleskab, komfur, en lille fryser, mikroovn, kaffemaskine og alt, hvad du får brug for af service til rådighed.

Vandrehjemmet har også en dejlig fællesstue, der ligger lige overfor køkkenet. Her kan du også se TV og hygge med de øvrige gæster.

Lav din egen mad - eller bestil den hos os
Du kan bestille morgenmad i Café Berthel, hvis du ønsker det. Blot du bestiller senest dagen før, du ønsker morgenmaden.

Velling Koller ligger kun cirka 1,5 kilometer fra en god Daglig Brugsen med åbningstid hver dag hele ugen fra kl. 8.00 - 21.00.

Sådan tjekker du ind og ud
Når du ankommer til Velling Koller og skal bo på vores vandrehjem, kan du tjekke ind i vores reception, efter kl. 16

Hvis du ankommer på et tidspunkt, hvor receptionen ikke er bemandet, så ring på +45 75756204, så kommer vi fluks!

Som gæst på vores vandrehjem får du udleveret nøgle til eget værelse, så du er uafhængig af receptionens åbningstider.

Når dit ophold på Velling Kollers vandrehjem er slut, skal du tjekke ud senest kl. 11.

Bestil din overnatning på vores vandrehjem direkte på Velling Kollers online reservation.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 

VELLING KOLLER Campingplads, Vandrehjem og  Restaurant  *  Velling Koller Vej 4   *  DK-8654 Bryrup
info@velling-koller.dk   *    Tel.  +45 75 75 62 04